Nyheder

Brobygningsforløb var en succes

I fem uger har vores dygtige undervisere på EUD taget imod de cirka 900 elever, der har været på et brobygningsforløb, og givet dem en god indføring i de tekniske uddannelser og karrieremuligheder i fagene.

Og det er ikke kun os selv, der er tilfreds med forløbet. Brobygningseleverne er også kommet med meget positive tilbagemeldinger via tilfredshedsmålinger, som de har svaret på via deres mobiltelefoner. Det har givet en svarprocent på næsten 40.

Over 92 procent svarer, at deres brobygningsforløb har været spændende, og 95 procent svarer, at underviserne har taget godt imod dem. Det er meget fornemme tilbagemeldinger.

Endnu en gang tak for den fornemme og anerkendende måde alle har deltaget i fremvisningen af vores erhvervsfaglige uddannelsesinstitution.

brobygning