Om kvalitet

Antimobbestrategi

Formål
For at sikre et godt undervisningsmiljø og med henvisning til Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen § 1 b, hvoraf det fremgår: at ”den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, fastsætter en antimobbestrategi, herunder en strategi mod digital mobning”.

Som en del af antimobbestrategien forventes det, at alle, der har tilknytning til Rybners som elev eller ansat, medvirker til at skabe en positiv samt konstruktiv hverdag på skolen. De almindelige regler og normer for god opførsel gælder på hele skolen, og det forventes, at man behandler sine medmennesker og omgivelser med respekt og forståelse.

Skolen tolererer således ikke mobning, chikane eller anden form for diskrimination.

Værdier
På Rybners lægger vi vægt på et godt psykisk og fysisk studie- og arbejdsmiljø, der tager individuelle hensyn, og hvor vi behandler hinanden med respekt og værdighed.

Det er Rybners’ overordnede mål at skabe et godt og aktivt miljø, som giver optimale rammer og sikrer den bedst mulige kvalitet i hverdagen.

På Rybners vil vi således have en kultur, som bygger på medindflydelse, ansvarlighed og gensidig respekt. Hvis miljøet på skolen opleves positivt og rart, har vi et godt udgangspunkt for trivsel og dermed også læring.

Alle med tilknytning til skolen skal have en omgangstone, sprogbrug og opførsel, der er præget af tolerance og gensidig respekt. Det gælder i alle forhold til elever og til skolens ansatte. På samme måde som du skal behandle andre ordentligt, har du selv krav på at blive mødt med respekt og værdighed.

Definition på mobning
Ved mobning forstås, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænkende og negative handlinger, som de pågældende opfatter som sårende eller nedværdigende.

De krænkende handlinger bliver dog først opfattet som mobning, når de personer som handlingerne rettes imod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Sådanne krænkende/negative handlinger kan f.eks. være at ”fryse” en person ud af fællesskabet, bagtalelser, sårende og nedgørende ytringer/handlinger som har til sigte at miskreditere, uterlig fysisk/psykisk adfærd m.m. Dette er også gældende på bl.a. digitale medier.

Begrebet digital mobning dækker ligesom ovenstående over krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som man kan udsættes for gennem sociale medier eller via fx SMS. Digital mobning adskiller sig fra den ikke-digitale mobning på følgende måder:

  • Den digitale mobning kan stå på 24 timer i døgnet og er ikke begrænset til kun at forekomme i skoletiden
  • Der er en vis anonymitet ved de sociale medier, der skaber stor usikkerhed blandt eleverne, idet man ofte ikke kender afsenderen
  • Det er særlig problematisk at blive udsat for digital mobning, fordi man ikke ved, hvor mange der har set eller delt de krænkende kommentarer eller billeder, og fordi man ikke altid kan slette dem igen.

Årsagerne til mobning kan f.eks. bunde i mistillid, ringeagt, misundelse eller drillerier, hvor afsender og modtager ikke har samme normer eller etiske opfattelse.

Alle kan blive offer for mobning og/eller chikane, som kan resultere i alvorlige reaktioner hos offeret, herunder f.eks. psykisk lidelse. Følgerne vil ikke kun ramme den enkelte, men også omgivelserne f.eks. i form af dårligt trivselsmiljø for andre elever m.m.

Rybners ledelse vil – udover ovenstående – anvende disse 8 tegn på mobning fra Dansk Center for Undervisningsmiljø i sin vurdering:

  1. Når drilleri ikke længere er for sjov
  2. Når konflikter ikke længere kan løses
  3. Når udstødelseshandlinger bliver systematiske
  4. Når fællesskaberne er præget af utryghed
  5. Når fællesskabet har lav tolerancetærskel
  6. Når fællesskabet mangler empati
  7. Når fællesskabet er præget af magtubalance
  8. Når fællesskabet er præget af ensomhed

Hvis du vil vide mere om de 8 tegn på mobning, så klik her http://dcum.dk/grundskole/vaerktoejer-og-inspiration/hvornaar-er-det-mobning-og-hvornaar-er-det-bare-drilleri

Håndtering af mobning.
Det er yderst vigtigt, at elever, der bliver udsat for mobning eller chikane af den ene eller anden slags melder klart ud, når grænsen er nået. Ligeledes har andre, der fornemmer eller observerer sådanne handlinger, en forpligtigelse til at gribe ind.

I tilfælde af at man føler sig mobbet/chikaneret og er ude af stand til selv at håndtere problemet, kan man rette en uformel henvendelse til kontaktlæreren eller vejlederen, der så forsøger at afdække problemet via samtale og vurdere, hvorvidt det drejer sig om mobning/chikane, eller hvorvidt det drejer sig om en konfliktsituation, som ikke har udgangspunkt i mobning/chikane.

Det er vigtigt at fastslå, at ethvert tilfælde af mobning altid skal forsøges løst på lavest mulige niveau, hvorfor elever og undervisere har en særlig forpligtigelse til at agere på begyndende mobning og chikane, hvis dette fornemmes eller observeres. Det gælder også for mobning uden for skolens åbningstid.

Såfremt det vurderes, at der er tale om mobning, skal der udarbejdes en handleplan.

Handleplan - hvad gør vi
At mobbe er at overtræde skolens studie- og ordensregler og kan sanktioneres med bortvisning.

Når en medarbejder får en henvendelse om en mulig mobning, skal medarbejderen straks orientere ledelsen om dette, så ledelsen kan udarbejde en handleplan indenfor 10 arbejdsdage. Det er af største vigtighed, at såvel offerets som den anklagede mobbers integritet varetages. Begge parter har ret til støtte og vejledning undervejs i forløbet.

Midlertidige foranstaltninger igangsættes. Det kunne være:

  • Midlertidig at udelukke mobberen fra undervisningen
  • Afklaring af, hvad den mobbede ønsker, der skal ske. Hvis personen vil hjem, sikres det, at der er nogen derhjemme, der kan tage imod personen.
  • Kontakt til den mobbedes forældre/støttepersoner
  • Orientering af klassens lærere om situationen

Ledelse, kontaktlærer og vejledning vil i løbet af de 10 dage i fællesskab afklare situationen og udrede hændelsesforløbet ved at tale med de involverede parter.

Hvis det vurderes, at der er tale om mobning, vil ledelsen udarbejde en konkret handleplan.

Elementer i en sådan handleplan kunne være:

  • Møde med klassens lærere/klasseteamet
  • Møde med mobbeofferet og støttepersoner, f.eks. forældre, mentor, psykolog eller lignende
  • Orientering af klassen om situationen
  • Involvering af en evt. arbejdsgiver om hændelsen under forudsætning af samtykke
  • Snak i klassen om, hvordan lignende episoder kan forhindres, f.eks. hvorfor ingen reagerede tidligere og om relationerne i klassen.
  • Samtale mellem leder/vejleder, mobber og mobbeoffer, evt. konfliktmægling.
  • Samtaler med en psykolog eller en mentor
  • Aftaler om opfølgning

Advarsel eller bortvisning afgøres af skolens ledelse.