Nyheder

Science Centret blev indviet med et væld af naturvidenskabelige events

Se de mange fotos fra dagen på Facebook!

Hvordan kan det være at… Der blev stillet og besvaret et væld af naturvidenskabelige spørgsmål dagen igennem, da Rybners Gymnasium i Grådybet afholdt en naturvidenskabelig dag fuld af levende events og officiel indvielse af centret. De indbudte grundskoleelever fik indblik i alverdens teorier og forsøg, som blev demonstreret af gymnasieelever, indbudte universitetsstuderende og Fysikshow Aarhus, der netop har opnået en andenplads til DM i Scienceshow, hvor de samtidig vandt workshopkonkurrencen.

Efter at have holdt oplæg hver for sig sad en gruppe tidligere elever og legatmodtagere klar til at ”speeddate” med gymnasieeleverne på tomandshånd. Der blev snakket og fortalt om spændende karriereforløb, forskning i udlandet, studier på universiteter og laboratorier, og der blev givet gode råd.

- Lad være at planlæg for meget fra starten. Vælg ud fra det, du finder spændende. Det er helt afgørende, at du brænder for det, lød det fra Christian Marboe, årgang 2007. Han er i dag ansat i en ph.d.-stilling i Irland, hvor han beskæftiger sig med partikelfysik.

 DSC_0703-web.jpg

Årets Forskerskole
- Det er fantastisk, at det ikke er noget fysisk, men en masse aktiviteter, vi indvier, konstaterede byrådsmedlem og 1. viceborgmester Jesper Frost, da han var med til at indvie Science Center Esbjerg på Rybners Almene Gymnasium.

Herefter gik chefkonsulent på Institut for Rumforskning- og teknologi ved DTU Space, Michael Linden-Vørnle, på scenen for at overrække Hempel-DTU Prisen til rektor Lars Andersen.

Rybners Almene Gymnasium blev sidste år kåret til Årets Forskerskole og modtog Hempel-DTU Prisen. Prisen består af en check på 50.000 kroner til et varigt kunstværk, apparatur eller lignende samt 50.000 kroner til afholdelse af en event på den enkelte skole i løbet af skoleåret efter uddelingen.

På Rybners Gymnasium skal pengene gå til en lysinstallation, som skal symbolisere gymnasiets nye naturvidenskabelige satsning Science Center Esbjerg. Lyset skal styres af skolens solcelleanlæg. Resten af pengene gik til den livlige eventdag.DSC_0828-web.jpg

Astrofysiker.jpg

DSC_0802-web.jpg