Nyheder

Skibsmæglerforeningen styrker shippinguddannelsen på Rybners til gavn for Det Blå Danmark

Som en del af evalueringen er det også lykkedes for Danmarks Skibsmæglerforening, at få en unik aftale med den globalt anerkendte udbyder af shippinguddannelser, the Institute of Chartered Shipbrokers (ICS) i London, til levering af fagbøger til brug i undervisningen af shippingeleverne på Rybners.

”Jeg er glad for den positive udvikling vort engagement med Rybners og Erhvervsakademi Sydvest omkring uddannelse har været inde i de senere år, hvor shippingeleverne skal lære hvad multimodalitet i transportværdikæden betyder, og de skal kunne agere professionelt i denne virkelighed. At vi nu har opnået et samarbejde med ICS omkring Shippinguddannelsen på Rybners, er en del af denne positive udvikling siger Henrik Otto Jensen, CEO hos Niels Winther & Co Aps og formand for Skibsmæglerforeningens Uddannelsesudvalg. Henrik Otto Jensen tilføjer, ”at digitalisering og disruption er en del af shippingelevernes hverdag og læring, og er tilfreds med at skolerne allerede har inddraget dette i undervisningen”.

Hos ICS i London og ICS Danish Branch er man også tilfredse med aftalen, således siger ”Head of Business & Partnerships” Matt Gilbert fra ICS i London og formanden for ICS Danish Branch Luis Bernat samstemmende, at ”ICS igennem mange år har haft et nært samarbejde med Danmarks Skibsmæglerforening, og at aftalen er et udtryk for dette store interesse fællesskab omkring uddannelser til shippingbranchen”.

Hos Rybners ser man samarbejdet som en styrkelse og en naturlig del af at være en international orienteret branche. Charlotte Bjerre hos Rybners mener, ”at med den nye aftale om undervisningsmateriale fra ICS i London samt de løbende justeringer vi foretager af fagplanerne, sikrer en uddannelse i konstant udvikling, og som er attraktiv for de interesserede kandidater”.

Jesper Sebbelin fra Danmarks Skibsmæglerforening, der har forhandlet aftalen på plads med ICS, siger ”at det er vigtigt for Skibsmæglerforeningen med en stærk elev- og efteruddannelse i shipping, og derved bidrage til Det Blå Danmarks samlede pallette at shippinguddannelser. Desuden er det vigtigt for shippingbranchen, herunder for Skibsmæglerforeningens medlemmer, at der løbende uddannes dygtige shippingfolk til den fremtidige rekruttering i Det Blå Danmark”.

 

Danmarks Skibsmæglerforening (DS) er brancheforening for Skibsmæglere, Skibsagenter, Linjeagenter og Operatørvirksomheder.

DS har 109 medlemmer der beskæftiger flere tusinde medarbejdere både direkte og indirekte, med en valutaindtjenende milliard omsætning til gavn for Danmarks nationaløkonomi. Vore medlemmer forbinder im- og eksportører med omverdenen. DS er en aktiv del af det Blå Danmark.   

Danmarks Skibsmæglerforening, Amaliegade 33B, 1256  København K – info@shipbrokers.dk eller telefon 3391 4438. Jesper Sebbelin – General Manager. www.shipbrokers.dk

DS findes på de sociale medier LinkedIn (søg Danish Shipbrokers´Association) og Facebook (søg Danmarks Skibsmæglerforening), og vi benytter Dropbox Business til vidensdeling.