Nyheder

HHX'ere markedsfører magiske jordbær og glade kartofler

Se flere fotos på Facebook   Læs om hele det nye set up, som ledelsen på handelsgymnasiet har udviklet og som 1.g’erne er de første til at afprøve. I løbet af otte mandage hen over foråret får de mulighed for at gå på gymnasiet på en anden måde, end den daglige undervisning ellers lægger op til.

Dagens emne var superfoods, og som afslutning på dagen skulle eleverne præsentere deres markedsføring af rødkål, kartofler, jordbær eller brune ris for to eksterne dommere i skikkelse af salgschef fra EfB, Christine Bendixen, og Camilla Beck fra Beck Marketing. De har takket ja til at rive endnu to mandage ud af deres travle kalendere for at give de unge feedback.

- Dagen handler om, hvordan sproget klarer arbejdet for virksomhederne, så de får deres historier og budskaber igennem og får brugerne til at købe produktet. Den samme udfordring har vi stillet eleverne overfor. Ved hjælp af storytelling, branding og retoriske virkemidler skal de forsøge at brande fødevarerne, og samtidig skal de også overveje, hvordan emballagen kan udformes og indgå i brandingen, forklarer underviser Anne Lønberg Eskesen.

IMG_1459-web.jpgIkke-navngivet-1-web.jpg
Tilfreds ekstern dommerduo
Elevernes ideer omfattede alt fra medfølgende opskrifter til kål i karton og slogans á la ”Hvis du er nede på energi, så spis jordbær, og mærk deres magi”, ”En bid af Danmark”, Rødkål - en usleben diamant” og ”Den glade kartoffel” fra mark til mave.

De havde også tænkt på at inspirere madbloggere på Instagram og tænkt i farver: rød er lig med energi, mens grøn signalerer sundhed og økologi. Viden - eksempelvis om at brune ris modsat de hvide ris giver et stabilt blodsukker - ville flere grupper fremhæve på emballagens forside.

- I har godt styr på fakta og målgrupperne, lød det anerkendende fra Camilla Beck, der dog savnede mere grafik og flere sammenligninger med de direkte superfood-konkurrenter. Til slut kårede dommerduoen tre vindergrupper, som fik overrakt små, fine gaveposer med superfood-varer.

Ikke-navngivet-2-web.jpg