Nyheder

Håndværk, modeshow og høj aktivitet til Åbent Hus

aabenthus (10).jpg

 

Dagen igennem var der stor aktivitet på skolen. Rybners Tekniske Skole afholdt skolemesterskaber i forbindelse med Åbent Hus. Derfor var der mange arbejdende stande, hvor eksempelvis kokkeelever lavede mad, tjenerelever udvalgte vine, dækkede borde og serverede, tømrerelever og murere byggede, smedeelever smedede og så videre. Eleverne fra Rybners Handelsskole vakte opsigt, da et modeshow flere gange defilerede gennem den store sal, Teknodromen, og i forhallen kunne nysgerrige elever røre og skære i hjerter og andre indvolde ved Social- og sundhedsskolens stand.

aabenthus (22).jpg

 

Mange folkeskoleelever besøgte med deres klasse Rybners, så de kunne få inspiration til tiden efter folkeskolen. Blandt andre Debrah Terksen, som går i 9. klasse på Spangsbjergskolen. Hun vil gerne være tandlæge og bruge uddannelsen til tandklinikassistent på Rybners Tekniske Skole som første skridt på vejen. Derfor syntes hun, det var rart at få et indtryk af Rybners Tekniske Skole.

- Man ved mere, hvilken skole, man skal gå på. Jeg har snakket med dem på uddannelsen, fortæller hun.

aabenthus (113).jpg
Debrah Tersen, til venstre, deltog blandt andet i flettekonkurrence ved frisørernes stand. 

 

Frederik Ottsen, som går i 8. klasse på Bryndum Skole, besøgte også Åbent hus med sin klasse.

- Jeg synes, det er sjovt, siger Frederik, som kastede sig over de forskellige uddannelsers konkurrencer.

aabenthus (171).jpg
Frederik Ottsen deltog også i mange konkurrencer. Her fjernstyrer han en gaffeltruck ved lager- og transportuddannelsens stand.

 

Han har en vag idé, om at han måske vil være glarmester, når folkeskolen er slut, så besøget på Rybners gav ham mere en idé om, hvad han ikke skal være:

- Frisør skal jeg i hvert fald ikke være, fastslår han med et smil.

DSC_0088.jpg
Kokkeelever lavede gourmetmiddag til inviterede gæster, mens tjenerelever udvalgte vine, dækkede borde og serverede. 

1.jpg
Modeshow

aabenthus (91).jpg
Det krævede god koncentrationsevne fra mesterskabsdeltagerne at arbejde mellem alle gæsterne. 

Ved dagens slutning kårede vicedirektør Olaf Rye Jensen vinderne af skolemesterskaberne. Se vinderne nedenfor. 

elektrikere.jpg
Mike Lautrup Knudsen, elev hos IT-EL ApS, til venstre, vandt elektrikernes skolemesterskaber. 

frisør1.jpg
Blandt frisøreleverne vandt Christina Tradsborg Poulsen, Hairplay v/Dorthe Raun (nummer to fra venstre) herrefrisering. Julie Bøgelund Thomsen, Salon Madonna ApS, vandt damefriseringen. 

kokke.jpg
Blandt kokkeeleverne vandt  Ivan Iversen og Trille Lassen, begge Henne Kirkeby Kro. De står i midten i hvidt med flasker i hånden. 

murer.jpg
Blandt murereleverne løb Jacob Rasksen, Murer Jan Qvist Mortensen (til højre), med førstepladsen, men også Sebastian Pawel Wegner fra Murerfirmaet Axel Poulsen A/S, går videre til regionsmesterskaberne. 

smede.jpg
Blandt smedeeleverne vandt Jeppe Nikolajsen, Dansk Træemballage, med Rolling Stones-trøjen.

tjenere.jpg
Stine Randi Ruby Christensen, Restaurant Gammelhavn, vandt konkurrencen blandt tjenereleverne.

tømrere.jpg
Blandt tømrereleverne vandt Mads Tranholm, Hansen & Larsen A/S, til højre.

lager.jpg
Blandt lager- og transportuddannelsens elever, vandt Mike Slot, Polar Salmon A/S.    

publikum.jpg
Familie, lærepladser og venner overværede præmieoverrækkelsen.