Nyheder

Årets studieture gik til…

Årets 3. g’ere lader sig ikke begrænse, når de skal afgøre, hvortil studieturen skal gå. Flere klasser havde besluttet sig for, at den længe ventede tur skulle gå til byer som Istanbul, Firenze og Madrid - men andre klasser søgte længere væk. Hele tre klasser valgte for eksempel at tage turen helt over there og besøge New York.

hjemmeside2.jpg

Seværdigheder og virksomhedsbesøg
3c var en af de klasser der var i New York, og de oplevede rigtig meget på den uge de var afsted. Empire State Building, Rockefeller Center og Frihedsguiden var blot nogle af de seværdigheder eleverne så, men de var også på virksomhedsbesøg hos den digitale iværksættervirksomhed X.ai, som ejes af danske Dennis Mortensen.

- Vi har ikke haft et vildt stramt program. Vi havde meget selvbestemmelse, og kunne bruge fritiden som vi havde lyst, lyder det fra et par elever fra 3c, som stod tidligt op for at få så meget ud af dagene som muligt.

hjemmeside3.jpg

Alt var dog ikke bare sightseeing, så der var flettet lidt fagrelevant ind på studieturen.

- Vi havde for eksempel en opgave i forbindelse med engelsk, hvor vi skulle tage nogle billeder af mennesker fra forskellige boligkvarterer, og dem skal vi så have analyseret på senere. Og så var virksomhedsbesøget hos X.ai også relevant, da vi er en innovationsklasse.

Historisk tur
3l havde valgt at blive på europæisk grund. De var taget til Rom, og som 3c fik de også set en del: Colosseum, Peterskirken, Vatikanet og Den Spanske Trappe var blandt andet på programmet, da storbyen skulle opleves.

hjemmeside6.jpg

hjemmeside5.jpg

- Det var meget historiske ting vi så. Og meget så vi på vejen hen til noget helt andet. Vi havde Rasmus Løjborg (uddannelsesleder på stx) med, og han havde bare styr på det, smågriner et par elever fra 3l.

- Det var mega fedt at være afsted! Klassen er siden sidste år blevet lidt mindre, så turen til Rom har klart rystet os sammen på ny – klassen har virkelig haft godt af turen, understreger Line Starup.

Se fotoalbummet fra 3l’s tur til Rom på Facebook.