Nyheder

350 kom til foredrag om networking

I bund og grund handler det om det samme: at skabe gode kontakter, hvad enten det foregår virtuelt eller i mødet med andre folk. Noget som vi altid har gjort. Men at det er svært, og at det kan være nyttigt med gode tip til, hvordan vi gør det bedst, vidner det store fremmøde om, da KursusCenter Vest indbød til temaaften om networking med to eksperter på hver deres felt: Morten Vium, som fortalte om netværk på LinkedIn og Simone Lemming Andersen, som fortalte om face-to-face-networking. 

network3.jpg

Omkring 350 mennesker dukkede op og fik gode tip til, hvordan man håndterer og opbygger sit netværk på LinkedIn og til sociale sammenkomster. 

- I bund og grund er hemmeligheden at dele og hjælpe så meget som muligt. Sådan har det altid været - at dem som har lyttet og villet hjælpe har været bedre til at netværke, upsummerede Morten Vium efter at være kommet ind på en række konkrete råd til, hvordan man opbygger og bruger sit netværk på LinkedIn. 

network2.jpg

Hvor udfordringerne kan være de tekniske, samt at gennemskue, hvordan man griber det bedst an, er udfordringen en helt anden, når det kommer til face-to-face-networking, slog Simone Lemming Andersen fast. 

- 92 % kæmper med face-to-face networking, oplyste hun, men forsikrede salen om, at alle kan rykke sig. 

Selv har hun været introvert og elsker nu at netværke - så meget, at hun har skrevet flere bøger om det og har en ny på vej. 

Og publikum fik selv lov til at gå i gang med det samme, da Simone satte dem til at prøve håndtryk af på hinanden, smalltalke med hinanden, ligesom en gruppe af tilhørerne blev hevet op på scenen for at illustrere, hvordan man bedst kontakter fremmede mennesker til forskellige forsamlinger. 

network4.jpg

Se flere billeder på vores facebook-side