Nyheder

Catalina nyder at være dansk gymnasieelev

Da Catalina ankom og startede i 2a på Rybners Almene Gymnasium i januar, var det på alle måder en kontrast i forhold til det tropiske land, hun kom fra. Men den unge costaricaner fandt hurtigt ud af, at nok var landet koldt, men de mennesker, hun blev præsenteret for, var varme og ivrige for at lære hende at kende og introducere hende for danske skikke.

- Både klassekammerater og lærere er søde, og min værtsfamilie er helt perfekt, siger Catalina, mens hun lyser op i et stort smil. Hun gruer for hjemrejsedatoen sidst på året.

- Jeg kommer til at savne dem alle, og tiden går hurtigt, tilføjer hun på imponerende godt dansk.

 Hjemme i Costa Rica har hun planer om at studere business på universitetet. Drømmen er at blive selvstændig med eget firma.

Selvstændighed er en egenskab, hun har bemærket, at de danske unge besidder i højere grad end de unge i hendes hjemland. De danske gymnasieelever bliver set og hørt, og der stilles høje krav til dem. Til gengæld betyder fraværet af et velfærdssamfund, som vi kender det i Danmark, at borgerne i langt højere grad skal klare sig selv. Catalina har blandt andet bemærket, at flertallet af voksne arbejder betydeligt mere i Costa Rica.

Under sit ophold i Danmark har den unge student besøgt flere af de store danske byer, hvor særligt arkitekturen er blevet beundret, og ture til Tyskland, Holland og England samt en to-ugers sporgrejse til Spanien er det også blevet til.

Hun når lige at opleve den danske jul, inden hendes år i Danmark er slut, og mon ikke det bliver endnu et minde til den rejselystne pige.

DSCN2115-web.jpg Den 15. september var det Costa Ricas Nationaldag, og udvekslingsstudent Ana Catalina Chaves Arias fejrede dagen med sin danske klasse på Rybners Gymnasium.

DSCN2120-web.jpg
Ana Catalina sammen med underviser Anne Christiansen.