Nyheder

Dit karrierevalg: Vil du være faglært?

DK4.jpg
Foto: Dit karrierevalg er en aften for alle 8. klasses elever, deres forældre og grundskolens vejledere i Tønder, Varde, Vejen, Fanø og Esbjerg kommuner. Arrangementet afholdes hvert efterår.

8. klasses-elever fra Esbjerg, Varde, Vejen og Fanø Kommune og deres forældre var i går inviteret til Dit Karrierevalg på Rybners i Grådybet. Dit Karrierevalg er en form for speed-dating mellem folkeskoleelever og lokale virksomheder, som tilbyder lærepladser til elever på erhvervsuddannelserne.

50 virksomheder, erhvervsskoler og erhvervsorganisationer var repræsenterede, og de benyttede muligheden til at fortælle om de muligheder der er, hvis de unge vælger en faglig uddannelse.

Business Esbjerg er arrangør af Dit Karrievalg og for erhvervskonsulent Peter Hegelund er aftenen med til at vise, hvor attraktiv en karriere som faglært kan være:

- Faglærte løser udfordringer og spændende opgaver fra første dag og der er gode muligheder for job i ind- og udland samt at læse videre.

- Der er brug for medarbejdere, der kan bruge hænderne og tænke løsningsorienteret og praktisk.

Ifølge Dansk Industri kommer Danmark til at mangle 44.000 faglærte medarbejdere i 2025. Regeringen har en målsætning om at 30% af en ungdomsårgang skal have en erhvervsuddannelse i 2025. I dag er tallet omkring 25% i Sydvestjylland.

DK1.jpg

DK2.jpg

DK3.jpg