Nyheder

Elever lærer folkeskolebørn at redde liv

IMG_0381.JPG
Foto: Fuld udrykning, larm og spænding. Børn fra Esbjerg Realskoles overværer et opstillet trafikuheld, hvor brandbiler og ambulancer kommer til undsætning.

Rybners Rescue Center havde i dag besøg af 42 folkeskolebørn fra Esbjerg Realskole. Her fik børnene lov at betjene en vandslukker, en introduktion til førstehjælp og en tur i en ambulance. Børnene fik også sminket et sejt sår på armen.

Besøget sluttede af med fuld udrykning, larm og spænding. Børnene overværende et opstillet trafikuheld, hvor brandbiler og ambulancer kom de tilskadekomne til undsætning med horn og blå blink.  

For Erik Damsgaard, instruktør og faglærer på Rybners Rescue Center, er der flere fordele ved folkeskoleelevernes besøg:

- Børnene får en god oplevelse og lærer lidt om førstehjælp og vigtigheden i at ringe 112. Og vores elever, som er i gang med deres 20 ugers grundforløb, får mulighed for at bruge deres viden og lære hvordan de skal tale med børn.

Inden børnene tog hjem fra Rybners redder liv-arrangementet fik de et diplom for at have deltaget i førstehjælp og brandslukning på Rybners.  

Rybners redder liv i efterårsferien
I efterårsferien deltager Rybners i Hjertestarterdagen. Hjertestarterdagen er en festlig og lærerig dag, der sætter fokus på vigtigheden af at træde til med livreddende førstehjælp ved hjertestop.

Onsdag d. 16. oktober i Broen Shopping Esbjerg kan børn og voksne lære livreddende førstehjælp af elever fra Rybners´ ambulancebehandleruddannelse. Vi står ved fire stande rundt om i shoppingcentret fra kl. 10 -15. Kig forbi.

Billeder fra Rybners redder liv:
IMG_0383.jpg
IMG_0389.jpg
IMG_0574.JPG