Nyheder

Erhvervsuddannelsernes Dage slog alle rekorder

Aldrig før har så mange folkeskoleelever besøgt Rybners på én gang. Alle 8. klasser i Esbjerg, Varde og Vejen besøgte Erhvervsuddannelsernes Dage, som løb af stablen den 14. og 15. september. Det vil sige at 2500 elever besøgte arrangementet i løbet af de to dage.

Samtidig var flere uddannelser i år repræsenteret til dagene. Social- og Sundhedsskolen og Kjærgaard Landbrugsskole deltog også sidste år, men i år præsenterede lærere og elever fra AMU Vest også uddannelserne til bygningsstruktør, brolægger og anlægsstruktør.

Eleverne fra folkeskolerne i kommunen fik først en guidet tur rundt til udvalgte uddannelser, som elever fortalte om. Derefter fik de lov til selv at gå på opdagelse i de mange stande med forskellige aktiviteter og konkurrencer. Og det var noget Anne Element og Cecilie Christiansen fra Esbjerg Realskole kunne lide.

- Jeg synes, det er spændende og sjovt med de aktiviteter, fortalte Anne Element, som overvejer at gå efter at blive enten sygeplejerske eller læge.

anne og cecilie.jpg
Anna og Cecilie.

Hun fik opfyldt en gammel drøm på Erhvervsuddannelsernes Dage, da hun prøvede at blive spændt fast på en båre ved redderelevernes stand og komme ind i en ambulance.

- Jeg har altid gerne villet se en ambulance indefra.

Klassekammeraten Cecilie Christiansen er mere usikker på, hvad hun skal efter folkeskolen, så derfor var hun glad for at lære lidt mere om mulighederne.

- Vi har lært lidt om det hele, sagde hun.

Andreas Jørgensen fra Brosonskolen i Varde kender i forvejen mange, som har taget en erhvervsuddannelse, men alligevel syntes han lærte mere om mulighederne. Blandt andet var det spændende at høre om uddannelsen til skibsmontør, fortalte han.

- Man lærer erhvervsuddannelserne bedre at kende, sagde Andreas Jørgensen, som ikke endnu ved, hvad han vil efter folkeskolen, men han overvejer en erhvervsuddannelse på handelsskole, landbrugsskole eller på teknisk skole.

andreas.jpg
Andreas Jørgensen kører med fjernstyret bil ved mekanikernes stand. 

Sideløbende med Erhvervsuddannelsernes Dage løb skolemesterskaberne af stablen. Her konkurrerede de dygtigste elever i at udføre deres håndværk. De fleste af vinderne går videre til regionsmesterskaber. Hvis de også vinder der, kan de gå videre til DM i Skills.

Vinderne blev:

elektriker.jpg
Elektirkerelev ved Ib Bruun A/S Jonas Kragh Dahlgaard

frisører.jpg
Frisører: Damekonkurrencen: Mike Kristensen fra Frisørgalleriet i Ribe. 
Herrekonkurrence: Mia Beck Kristiansen fra A House of Hair i Varde

gastronomer.jpg
Gastronomer: Et hold bestående af Chris Jensen fra Den Røde Okse og Thomas Jørgensen fra Hovborg Kro. 

maler.jpg
Maler Zenia Hansen fra Kjøgx Malerfirma

murer.jpg
Murer Sebastian Pawel Wegner fra Murerfirmaet Axel Poulsen A/S

skibsmontør.jpg
Skibsmontør Morten Vang Jensen fra Hanstholm Skibssmedie A/S

tandklinikassistent.jpg
Tandklinikassistent Kasia Zajac.

teknisk design.jpg
Teknisk Designuddannelsen: Byg: Cecilie Rud Birkebæk Nielsen fra Herning Kommune. Fremstilling: Jimmi Schack Simonsen fra Lego. 

tjener.jpg
Tjener Simon Bonde Helle.

transport og logistik.jpg
Transport og logistikuddannelsen: Emil J. Pedersen fra C&D Foods (Danmark) A/S.

tømrer.jpg
Tømrer: Indvendig: Dennis Meldgaard Trehøje (til venstre). Udvendig: Kasper Knag Pedersen. 

vvs.jpg
VVS- og energiuddannelsen: Rasmus Holmegaard. 

Og endnu en rekord: Aldrig har solen skinnet så meget før på Erhvervsuddannelsernes Dage.