Nyheder

Ernæringsassistenter brillerede til eksamen

Det var med rigtig flotte resultater, at Rybners Tekniske Skole kunne tage afsked med otte nyuddannede ernæringsassistenter. 

Uddannelsesleder Rikke Christensen kunne uddele en af de meget sjældne guldmedaljer til Pia M. Hansen, som har været i lære på Områdecenter Hedelund. 

Det betyder, at hun har fået 12 i både den praktiske og den teoretiske prøve til eksamen. 

ernæringsassistenter5.jpg
Pia M. Hansen, i midten, fik overrakt guldmedaljen af faglærer Anette Waldhauer, til venstre, og uddannelsesleder Rikke Christensen til ernæringsassistenternes dimission. 

I alt halvdelen af de dimitterende elever modtog en medalje. 

Gitte Dormann Pedersen, Sofie F. Madsen og Pernille F. Palopovski opnåede sølv.

Tillykke til dem alle og god vind fremover. 

EA marts 2016.jpg

Se flere billeder fra dimissionen på Rybners Tekniske Skoles Facebookside