eSport på Rybners

Vær med, når Rybners og DGI arrangerer MEGA ESPORT EVENT i Esbjerg den 11. – 12. januar 2020.

Rybners forvandles til mekka for eSport, når den første udgave af Rybners eSport Event finder sted.

Du kan tilmelde dig turnering i CS:GO eller i FIFA – og være med til at dyste om rigtig fede præmier.

Sammen med en lang række samarbejdspartnere har vi opbygget et eSports univers, hvor du bl.a. kan gå på opdagelse i Virtual Reality rummet, hygge i eSport cafeen, møde spillere fra Tricked eSport, snakke med DGI eSport og prøve det nyste gear indenfor eSport.

Hvornår:
Lørdag den 11. januar 2020
Kl. 12.00 – 20.00
Søndag den 12. januar 2020
Kl. 10.00 – 17.00

Er du mellem 12 – 22 år kan du deltage i Rybners eSport Event.

Det er gratis at deltage.

CS:GO

Er du og 4 af dine venner klar til kamp? Så skal du tilmelde dig CS:GO turneringen på Rybners.

Lørdag spilles der kvalifikationsturnering, og alle er garanteret minimum 3 kampe. De bedste spillere går videre til om søndagen, hvor der spilles en ”knock-out” turnering frem til finalerunden.

Du er selvfølgelig velkommen søndag – også selvom du ikke er gået videre.

Der er plads til 160 deltagere, dvs. 32 hold. (Først til mølle princippet)

Du skal medbringe dit eget udstyr

Tilmeld dig her

FIFA

Deltag i nok Esbjergs fedeste FIFA turnering med fede præmier på højkant.
Lørdag spilles der en FIFA kvalifikationsturnering (alle er garanteret minimum 3 kampe)

De bedste spillere om lørdagen i kvalifikationskampene går videre til en ”knock-out” turnering om søndagen, hvor finalerunderne spilles.

Du er selvfølgelig velkommen søndag – også selvom du ikke er gået videre

Der er plads til 40 FIFA spillere, og man tilmeldes individuelt (Først til mølle princippet)

Du skal medbringe din egen PS4

Tilmeld dig her

Forældreinformation

eSport Event er en stor oplevelse for unge med passion for gaming og eSport. Vi bestræber os på, at lave et event hvor de unge med interesse for computerspil kan mødes i fede rammer og hygge sig med andre gamere, som deler deres passion for gaming.

Aldersgrænsen er 12-22 år, så vi har valgt at lave denne side med alt den information som enhver forældre kunne tænke sig at vide før de sender deres barn afsted.

Dit barn skal bruge dette til eSport Event:

  • Medbring egen computer
  • Computeren skal kunne tilsluttes internet med netkabel
  • Dit barn skal være istand til at passe sig selv, og kunne følge instrukser fra de ansvarlige til eventet.

eSport cafeen
Det er muligt at købe frokost og aftensmad, slik og sodavand i eSport cafeen.

Alle forældre og søskende er velkomne til at kigge forbi. Rybners giver en kop forældrekaffe i cafeen.

Rygning og alkohol
Det er et event for unge mennesker og der vil være en nultolerance for alkohol. Er der nogen deltagere som bliver set drikke alkohol vil dette medføre bortvisning. Der vil være ansvarlige voksne tilstede under hele eventet, som vil sikre at alle regler overholdes.

Al rygning foregår udenfor Rybners matrikel. Overholdes dette ikke, vil det medføre bortvisning.

Har du behov for at kontakte en ansvarlig under eventet kan man ringe til stævnekontoret på 29466955.

Huskeliste

Rybners stiller bord, stol og strøm til rådighed, og ellers medbringer alle deltagere selv eget udstyr.
Her er lavet en huskeliste

  • Godt humør.
  • Billet (enten på mail/printet ud).
  • ID (sygesikring/kørekort).
  • En bærbar eller stationær computer til CS:GO.
  • Konsol og controller til FIFA
  • En computerskærm, hvis man medbringer stationær.
  • Mus, musemåtte og tastatur.
  • Stikdåse til eget forbrug.
  • Headset, hvis der ønskes lyd.
  • Alle strømkabler/ledninger og eventuelt opladere til din mobiltelefon.
  • Netkabel (anbefalet: 5 meter).
  • Penge til køb af mad og snacks.

Har du spørgsmål?

Kontakt Allan Møller Skydt
ams@rybners.dk

www.rybners.dk

www.tricked.dk