Nyheder

Handelsskole og teknisk skole skød nyt skoleår i gang

Mens gymnasieeleverne kan vente en lille uge længere slog Rybners Tekniske Skole og Rybners Handelsskole torsdag den 4. august op for elever og skød et nyt skoleår i gang.

WEB1.jpg
Første skoledag på Rybners Handelsskole

Noget tyder på, at budskabet om, at Esbjerg kommer til at mangle faglært arbejdskraft er ved at nå igennem. I hvert fald er antallet af unge, som begynder på en teknisk erhvervsuddannelse som for eksempel murer, VVS- energiuddannelsen eller tjener steget med knap ti procent i forhold til optaget sidste år.

Brug for faglærte
Vicedirektør Lars Katzmann er glad for den udvikling.

- Vi er vældig tilfredse med optaget. På teknisk skole har vi en markant stigning på næsten ti procent. Det er glædeligt for byen, for der er i høj grad brug for dem og mangel på faglærte, siger Lars Katzmann.

Selv om uddannelserne tog hul på skoleåret torsdag er der stadig mulighed for at springe på et af holdene på både Rybners Handelsskole og Rybners Tekniske Skole. Interesserede skal kontakte en af skolerne.

Kontakt Rybners Handelsskole

Kontakt Rybners Tekniske Skole

VELKOMST LILLE.jpg
Afdelingsleder Grethe Gad byder et hold på ca. 28 elever. Det næste halve år skal de gå på grundforløb 1 mekanik, transport og logistik, som fører mod uddannelserne til mekaniker, chauffør eller lager og logistik. Efter et halvt år kan de dog vælge frit mellem alle erhvervsuddannelser. 

FLAG WEB.jpg