Nyheder

Festlig dimission på Rybners Tekniske Gymnasium

En lille fugl flaksede rundt i Teknodromen, da Rybners Tekniske Gymnasium fredag holdt dimission for omkring 140 studenter, deres forældre og lærere. Næsten symbolsk søgte den mod friheden udenfor Teknodromens vægge, ligesom studenterne, der efter en festlig dimission kunne forlade Rybners Tekniske Gymnasium for sidste gang, brede vingerne ud og søge mod nye eventyr.

dim htx6.jpg

Modsat fuglen så studenterne dog ud til at nyde den sidste afsked med taler, overrækkelse af legater og gaver samt ikke mindst eksamensbeviset.

Festligheden blev brudt af alvor, da både rektor Lars H. Andersen og elever opfordrede til at sende en tanke til biologilærer Anders Tesgaard, som er kommet alvorligt til skade ved verdens hårdeste cykelløb Race Across Amarica og nu er indlagt på et hospital i USA.

dim htx1.jpg

Generation blå underansigter
Talerne fra rektor Lars H. Andersen og uddannelsesleder Michael Fallesen viste, at studenterne årgang 2015 vil blive savnet. Det har været en årgang, som skabte et godt miljø, havde”smil på læberne”, og pustede masser af livsglæde, latter og humor ind på skolen. Men også med en tendens til at kigge på skærme, afslørede rektor Lars H. Andersen drillende.

dim htx2.jpg

- Jeres generation bliver ofte omtalt som generationen af blå underansigter – ja, skærmen lyser blåt fra Facebook på jeres ansigter. Ingen tvivl om, at dette medie har taget tid fra nogle af jer undervejs, men heldigvis har I kunnet styre det og brugt tiden fornuftigt på skolearbejde – eller tager jeg fejl? spurgte rektor Lars H. Andersen blandt andet og fortsatte: 

- Jeg har oplevet, at I har taget hånd om hinanden og sørget for, at alle var en del af fællesskabet og dermed skabt et rigtig godt kammeratskab på Teknisk Gymnasium. Det vil jeg gerne sige jer tak for, ” sagde Lars H. Andersen.

Find ud af, hvad I brænder for
Michael Fallesen opfordrede studenterne til at tage et pusterum for at finde ud af, hvad fremtiden skal bruges til:

- Tænk ud af boksen, prøv noget, som i længe har haft lyst til, tænk over jeres liv og jeres fremtid, føl efter i maven og træf så beslutning om, hvad I brænder for at komme til at beskæftige jer med i jeres liv – og gå så målrettet efter det,” opfordrede han, før han iklædt gammelt lærermestertøj og en stor sort bog, overrakte gaver til de elever, som lærerne på Rybners Tekniske Gymnasium har udpeget.

dim htx5.jpg

”Forsømmelser” stod der på bogen, men det viste sig nu at være navne på de elever, som lærerne har udpeget som gode kammerater, ekstra hjælpsomme eller som elever, som gjorde god indsats.

Legater til de dygtigste
Fire legater fra Lida og Oscar Nielsens fond blev uddelt til de fire studenter med det højeste snit. Og også en gruppe af elever overrakte kurve med lækkerier til tre lærere.

Følgende elever modtog legat fra Lida og Oscar Nielsens fond:

dim htx4.jpg

  • Kasper Hede Nielsen (12,3)
  • Lars Holm (11,8)
  • Mette Halkjær Stage (12,1)
  • Mie Nybo Sørensen (11,6) 

Følgende blev udpeget af deres lærere til at modtage en gave:

  • Christoffer Schønneman
  • Duyer Tranh
  • Alesander Dam Krogsgaard
  • Camilla Svendsen Bomberg
  • Kasper Hede Nielsen
  • Malte Ruben Kjær
  • Maria Egelund
  • Martin Skovløber
  • Lars Holm
  • Anders Ramsgaard
  • Kristoffer Kaas
  • Nicklas Breum
  • Sandra Jeppesen
  • Camilla Jørgensen
  • Sofus Bergholt
  • Jacob Qvist

 dim htx3.jpg
Forældrene var ivrige efter at få nogle gode fotos i kassen.