Nyheder

Flere vælger en erhvervsuddannelse

Cirka 400 elever startede torsdag på en erhvervsuddannelse på Teknisk Skole Esbjerg, og det er 100 elever mere end sidste år ved samme tid, oplyser udviklingschef på Teknisk Skole Olaf Rye.

dsc_0274-lille.jpg
Velkomst i Teknodromen

Der er tale om en generel stigning på hovedparten af uddannelserne, men på for eksempel smedeuddannelsen er elevtallet fordoblet i forhold til sidste år

- Det er meget positivt, fordi Beskæftigelsesregionens nyeste analyser viser, at der om et til to år, vil opstå mangel på arbejdskraft inden både smede-, elektriker- og visse byggeområder. Ledigheden inden for håndværksfagene i vores område er allerede meget lav og derfor er det meget vigtig, at der er mange, der starter på en erhvervsuddannelse, understreger Olaf Rye Jensen.

Ny strategi
Teknisk Skole Esbjerg har i en længere periode arbejdet efter en ny strategi i forhold til at udbrede kendskabet om erhvervsuddannelserne hos de personer, der er tættest på de unge, når de skal vælge uddannelse. Strategien har medført et tæt samarbejde med blandt andre UU-vejlederne i både Esbjerg, Varde og Vejen kommuner og er en af mange faktorer bag de stigende elevtal, hvilket leder af UU-vejledningen i Esbjerg, Finn Lambek, bekræfter:

- For mig at se har det været en stor succes. Vi har været på besøg hos hinanden noget mere. Vi har haft flere unge med ude at se Teknisk Skole til Åbent Hus og andet. Vejlederne har også en større synlighed, der er altid tid til en god snak. Vi fastholder hinanden i den aftale vi har, om at vi skal mødes mere. Der er en lang række initiativer. Så det er det samlede hele vi forhåbentlig kan se begynder at virke. Vi er meget tilfredse med samarbejdet, siger Finn Lambek.

Kontakt:
Udviklingschef Olaf Rye Jensen, tlf. 21 79 85 55, orj@eucvest.dk

Se flere billeder fra første skoledag på vores facebookside

dsc_0267-lille.jpg
Velkomst på det Fleksible Grundforløb.

dsc_0260-lille.jpg
Første skoledag på Mad til mennesker.

imag2963-lille.jpg
Første skoledag på Storstrømsvej. 

dsc_0247-lille.jpg