Nyheder

Nye udfordringer venter Rybners første HHX-student

student14-5-lille.jpg

Der blev uddelt massevis af kram og blomster fra de fremmødte familiemedlemmer, venner og veninder, og en enkelt tåre eller to trængte sig vist også på i øjenkrogen.

- Jeg sluttede af med et syvtal i mediefag, hvilket jeg er godt tilfreds med, fortalte en glad Demet, der selv vil stå klar med lykønskninger på mandag, når hendes mor bliver færdig med sin HG-eksamen på Rybners Handelsskole.

Efter at have fået overrakt en stor buket blomster af rektor Karsten Rieder og efter at have fulgtes med ham ud til den traditionelle flaghejsning, som den første student altid får æren af at udføre, sprang propperne på de champagneflasker, veninderne havde medbragt.

Fejringen fortsætter dog ikke på studenterrunden for Demets vedkommende. Hun tager nemlig snart afsted på sprogskole i Florida for at forbedre sit engelsk, inden universitetet venter hjemme i Esbjerg, hvor den  19-årige studine har tænkt sig at læse erhvervsøkonomi.

student14-9-lille.jpg

student14-3-lille.jpg

student14-10-lille.jpg

student14-14-lille.jpg

student14-15-lille.jpg