Nyheder

Ung iværksætter gav sin opskrift på arbejde

klumbachhøjkant3.jpg

Frederik Kulmbach kørte et lille powerpoint-show.

Eleverne på Rybners Handelsskole fik et foredrag i øjenhøjde, da den kun 18-årige iværksætter Frederik Kulmbach gav et foredrag om sin vej til og arbejde som selvstændig. Frederik Kulmbach går selv i skole, på handelsgymnasiet i Ribe, og registrerede sidste år sin første virksomhed KiwiWear.

- Det er mange mennesker. Sidst jeg stod over for så mange mennesker var … aldrig, indledte den lidt nervøse foredragsholder.

Han kunne dog godt pakke nervøsiteten sammen. Med humor fortalte han om sin begyndelse, hvor han som syvårig solgte kuglepenne, som han havde fået gratis. Året på efterskole, som modnede ham. Det første fritidsjob og beslutningen om, at han aldrig mere skulle have et lønarbejde.

- Jeg kom til den konklusion, at nu gider jeg ikke at have et fritidsarbejde mere. Jeg vil selv tjene mine penge og selv bestemme, hvad jeg vil lave. Det er derfor jeg har lavet de virksomheder, fordi det er noget, jeg elsker og laver hver dag, fortalte han.

Han fortalte om besværet ved at starte virksomhed som mindreårig og ikke mindst hans markedsføring, som foregår via de sociale medier, Instagram, Facebook, Snapchat og ikke mindst Youtube, hvor han bliver fulgt af 31.000 personer. Han er midt i et projekt, hvor han hver dag ligger en video ud fra sin hverdag. Og nu er han i gang med at starte ny virksomhed sammen med sin kammerat. 

Prioriter anderledes
Og så kom han til de gode råd.

- Det handler om, at man skal prioritere anderledes. Jeg ser måske en til to timers tv om måneden. Jeg går i skole, fordi jeg føler, at jeg bliver klogere hver dag, men jeg forventer ikke at få 12 til mine eksaminer, for det kan jeg ikke, fortalte Frederik Klumbach, som ikke har tid til at læse mange lektier.

klumbach3.jpg

- Jeg mener, at der er mange måder at arbejde på. Arbejde for mig er at kunne gøre de ting, jeg vil, når jeg vil det, opsummerede han, før han sluttede af.

- Det var fedt. Tak for foredraget, lød nogle af de mange positive kommentarer fra handelsskoleeleverne, da Frederik Kulmbach pakkede sin iMac og kamera sammen.

klumbach4.jpg
Eleverne grinte en del af Frederik Kulmbachs finurlige historier under foredraget. 

FAKTA
Frederik Kulmbach har virksomheden KiwiWear, som sælger tøj. Du kan finde den her: www.kiwiwear.dk

Desuden er han i gang med at starte en medievirksomhed Parrot Media sammen med sin kammerat. 

Se ham på Youtube.