Nyheder

Gode råd kom ind under huden

"Hvis du fremover gør det, jeg siger den næste halvanden time, får du et godt liv."

De unge fra Teknisk Skole Esbjergs grundforløb fik kontante råd og udmeldinger, da Søren Lynge besøgte skolen og gav tilhørerne et mentalt spark i røven med sit foredrag om tanker.

lynge1.jpg

Søren Lynge driver ungdomsporblemer.dk, som hjælper unge i problemer, har et anderledes botilbud og har skrevet en række bøger. Han har selv været ude i problemer, men vendte dem ryggen og skabte det liv, han ønskede sig. På den baggrund fortalte han om, hvordan andre kan gøre det samme ved hjælp af en række gode råd og måder at arbejde med sig selv.

Tal positivt eller hold kæft
- Tal positivt, eller hold din kæft, så er der ingen tvivl, om at du går et positivt liv i møde, lød det blandt andet fra scenekanten.  

- Alle de oplevelser, du giver dig selv er forbundet med følelser. Hver dag strukturerer jeg det, så jeg har positive oplevelser, fortalte han også.

Med sig havde han taget den 17-årige Daniel, der om nogen inden for det sidste års tid, har taget en kovending i sit liv. For et år siden var han hjemløs og narkoman. Nu arbejder han hos Søren Lynge og er i gang med at bygge sit eget firma op. For at komme dertil gennemgik Daniel et forløb hos Søren Lynge, hvor han ændrede sine tanker. Han fortalte om, hvordan han var blevet provokeret af Søren på hans botilbud.

- Alt, hvad han sagde, provokerede mig helt vildt. Han provokerede mig til at forandre mig. Efter 14 dage var jeg clean, fortæller han.

lynge3.jpg
Daniel

Megafedt
Indholdet af foredraget og Søren Lynges stil talte til cirka 130 elever, som hørte det.

- Jeg synes, det var megafedt. Han får virkelig folk til at tænke, og han siger det på en overbevisende måde. Jeg kan i hvert fald godt bruge det, sagde 18-årige Mikkel Knudsen, som læser til Teknisk Designer.

lynge4.jpg
Mikkel Knudsen

 Rebecza Johansen og Mia Larsson fra HG Life 'n' Style dukkede op, selv om de havde hørt foredraget en gang før.

- Jeg synes, man kan se sig selv, i det han siger. Og det gør, at man kan arbejde med sig selv, sagde Mia Larsson.

lynge5.jpg
Rebecza Johansen og Mia Larsson. 

Teknisk Skole Esbjerg inviterede Søren Lynge som en del af projektet Professionelle relationer rykker. Et projekt, som skal få flere unge til at trives på deres ungdomsuddannelse.  

lynge2.jpg
Søren Lynge nåede ud over scenekanten