Nyheder

Gymnasieelever strålede til gallafest

Frisuren var stylet og sat til perfektion, og de lange kjoler brusede og glimtede. Jo, der var stil over det, da 1. og 3. g'erne i følgeskab med deres forældre troppede op i gallatøjet lørdag eftermiddag med forventningens glæde lysende ud af sig.

Og flot så det da også ud, da det efter middagen ude i de eventyr-pyntede klasselokaler endelig var tid til at danse lanciers.

DSC_0903 kopi.jpg

Eleverne, der havde øvet sig ihærdigt i ugerne op til den store aften, strålede, og det samme gjorde forældrene, der havde travlt med at forevige øjeblikket.

Kl. 22 skiftede scenariet fuldstændigt. Her ankom de udklædte og særdeles feststemte 2.g'ere. Pludselig var salen fuld af Ninja Turtles, smølfer, dalmatinerhvalpe, tyrolerfolk og det, der var værre.

På dansegulvet og i barområdet blandede de sig med de gallaklædte til tonerne fra bandet Out of Words. I pausen viste en gruppe forældre deres kunnen inden for lanciers, og eleverne dansede regndans.

Se mange flere billeder fra gallafesten her.

DSC_0925 kopi.jpg

DSC_0914 kopi.jpg

DSC_0956 kopi.jpg

DSC_0982 kopi.jpg