Nyheder

Handelsskoleelever viste, hvad de kan

Aulaen på Rybners Handelsskole i Svendsgade sydede af liv og flotte udstillinger, da eleverne på grundforløbets 2. del viste udstillinger, som de havde lavet i samarbejde med butikker og andre virksomheder i lokalområdet. 

Eleverne, som havde lavet udstillinger i samarbejde med Body Shop, Matas, Game Stop, Lund Skilte og H&M løb med sejren. De deltager i skolemesterskaberne på Rybners i forbindelse med Erhvervsuddannelsernes Dage. Vinderne derfra går videre til regionsmesterskaberne.  

vinderne web.jpg
Vinderne er fra venstre mod højre: Dicte, Camilla, Amanda, Emilia, Mads, Alush, Jeppe, Alex, Kimmie og Fie.

Et dommerpanel bestående af repræsentanter fra Cityforeningen Esbjerg City, JYSK og Radio Victoria kårede vinderne. Både de og lærerne på skolen var imponerede af elevernes præstationer. 

- Det var en helt fantasktisk dag med mange spændende aktiviteter. Eleverne satte virkelig ind på at yde deres bedste for at vinde mesterskabet, fortæller lærer Lena Marie Skovning. 

Eleverne viste deres kunnen i blandt andet markedsføring, salgsopstilling og udvikling af en event. 

Se mange flere billeder på vores Facebook-side

oversigt web.jpg
Gang i den. 

matas web.jpg
Matas-udstillingen