Nyheder

Sprechen Sie deutsch?

Tine Hove Henriksen fortalte om, hvordan hun og hendes kolleger bruger tysk i deres arbejde. Hun var desuden inde på vigtigheden af fritidsjob, udlandsophold og i det hele taget det at være aktiv og opsøgende. Dels for at lære sprog men også for at lære at beherske smalltalk og ikke mindst senere at komme i betragtning til sit første rigtige job.

Ib Brandt Jørgensen fortalte blandt andet om at arbejde med tyske virksomheder. Han kom blandt andet ind på, at det er en stor fordel at kunne tysk, når man har tyske kunder, da det gør dem trygge. Derudover præsenterede han virksomhedens værdier og værdigrundlag. Han startede bureauet for 12 år siden, og virksomheden er flere år i træk blevet udnævnt til gazellevirksomhed.

Baggrunden for besøget er, at Rybners Gymnasium medvirker i forsøgs- og udviklingsprojektet "Tysk - en karrierevej". Projektet, der støttes økonomisk af Region Syddanmark, har til formål at gøre eleverne opmærksom på, at gode tysk-kompetencer fra gymnasiet er en klar fordel, når de efter endt uddannelse skal have et job.

DSC_0527.JPG

DSC_0531.JPG