OBS! Den version af Internet Explorer, du benytter, er forældet. Vi anbefaler, du gør brug af en nyere browser, så du får den fulde oplevelse, når du besøger Rybners.dk

Netværk med fremtidige medarbejdere

KarriereSpot på Rybners Gymnasier

KarriereSpot: Rybners Gymnasier hjælper lokalt erhvervsliv med rekruttering af fremtidens arbejdskraft 

Til KarriereSpot på Rybners Gymnasier har lokale virksomheder i Esbjerg og omegn mulighed for at møde deres fremtidige arbejdskraft blandt gymnasieelever i elevernes frokostpause. 

KarriereSpot har til formål at hjælpe det lokale erhvervsliv med rekruttering af innovativ arbejdskraft. KarriereSpot baner vejen for unge gymnasieelever ved at åbne dørene op for spændende karrieremuligheder gennem et sabbatår-job eller sommerferiejob i de lokale virksomheder i Esbjerg. Her er fokus også mod erhvervsuddannelser, hvor KarriereSpot er med til at forbinde unge med lokale virksomheder, der tilbyder lærepladser eller elevpladser.

En positiv forskel både for vores elever og det lokale erhvervsliv

Rybners har erfaret, at der er et uudnyttet potentiale, som kan komme virksomhederne til gode. Virksomhederne får derfor en enestående mulighed for at præsentere deres virksomhed som en attraktiv arbejdsgiver:

- KarriereSpot er et initiativ, der har til hensigt at gøre en positiv forskel både for vores elever og det lokale erhvervsliv. Vi håber, at KarriereSpot vil bidrage til at bygge bro mellem gymnasieeleverne og arbejdsmarkedet og åbne dørene for spændende karrieremuligheder for vores elever, udtaler Lars Katzmann, direktør for Rybners Erhvervsuddannelser og Kursusområdet.

Torsdag d. 8. februar 2024 blev startskuddet for det første KarriereSpot arrangement på Rybners Gymnasier. Her fik gymnasieeleverne et indblik i forskellige karriereveje og fik skabt et netværk med erhvervslivet i Esbjerg. 

En af de virksomheder, der deltog i det første KarriereSpot arrangement var Blue Water Shipping:

- Hos Blue Water har vi i gennem flere år haft et godt samarbejde med Rybners og støtter gerne op omkring nye initiativer, som er med til at understøtte de unges karrierevalg - især lokalt. Mange af vores dygtige medarbejdere er startet som elever, og det er derfor vigtigt for os at være synlige blandt andet på skoler og uddannelsesinstitutioner i Esbjerg, siger Jonas Jensen, senior specialist, Talent Attraction hos Blue Water Shipping.

Disse virksomheder var tilmeldt KarriereSpot i foråret 2024:

  • Viking Life Saving Equipment
  • Blue Water Shipping
  • Ambulance Syd
  • Logitrans
  • Total Energies
  • PwC
  • DFDS Logistics
  • Fanø Kran Service
  • CBRE
  • Staalakademiet
  • Esbjerg Kommune Køkkenområdet sundhed og omsorg
  • Arla Foods Mejericenter
  • Arkil
  • EY Godkendt Revisionspartnerselskab
  • Syd- og Sønderjyllands Politi
  • DSV
  • Jysk Esbjerg
  • Fremtidens Grønne helte
  • Din Forsyning
  • Brødrene Dahl Esbjerg
  • Nem-Byg
  • Andritz Group
keyboard_arrow_up