Nyheder

Kenny er Danmarks bedste flisemurerlærling

KennyDM.jpg
Kenny Bech Bruun fik overrakt prisen af Danmarks statsminister Mette Frederiksen. Foto: Per Daugaard

Statsminister Mette Fredriksen overrakte ham prisen ved en ceremoni i Bella Centret i København. Herefter blev han hyldet sammen med alle de andre DM i Skills-vindere.  

Kenny Bech Bruun er ved at uddanne sig til murer på Rybners Tekniske Skole, og han er i lære hos Murerfirmaet Axel Poulsen A/S i Vejen.

Rybners sendte i år fire elever til DM i Skills. Kristian, Kenny, Jeppe og Dino havde for at kvalificere sig vundet regionsmesterskabet i Sydjylland for henholdsvis elektrikere, flisemurer, tømrer og personvognsmekanikere.

Det er tredje år i træk at en elev fra Rybners Tekniske Skole bliver danmarksmester ved Skills. Sidste år blev Anton Schnoor Riber udnævnt til Danmarks bedste smedelærling og året før vandt bygningsmalerlærling Nadja Lykke Andersen danmarksmesterskabet i hendes håndværk.



Kenny 3.jpg
Den glade vinder efter afslutningscermonien i Bella Centret i København. Foto: Brian Huusmann Christensen

Kenny 2.jpg
Danmarks bedste flisemurerlærling Kenny Bech Bruun poserer foran hans flotte flisearbejde. Foto: Brian Huusmann Christensen


Kenny inden DM i Skills: Jeg tror, det bliver en fed oplevelse
Vi interviewede Kenny lige inde, han tog til DM i Skills. Vi spurgte ham, hvad han tænkte om at deltage i DM i Skills, vinde et regionsmesterskab og vise stolthed for sit fag. Her er hans svar:

Hvordan føles det at skulle deltage i DM i Skills?

Jeg tror det bliver en fed oplevelse. Jeg har hørt meget om, at der er et godt sammenhold på Skills-holdet. Og hvis man ryger videre til EuroSkills, så bliver du en del af et dansk landshold. Det kunne være fedt at være med til.

Hvad tænkte du, da du vandt regionsmesterskabet?

Først troede jeg ikke helt på det. Det kom lidt som et chok, forbi jeg ikke havde regnet med, at jeg skulle vinde. Flere havde ellers sagt at det var en pæn opgave, men jeg tænkte: nej, jeg vinder nok ikke. Så da jeg vandt, var jeg lam i 10 minutter, hvor jeg ikke rigtig kunne få sagt noget.
 
Hvad er det, du godt kan lide ved at være flisemurer?

Der kan blive så god en finish indenfor fliser. Tolerancen er så lille, så det hele skal være millimeter præcist – hver gang. Så når du får noget til at lykkedes er det en god følelse – en rigtig god følelse. 




Er Teknisk Skole noget for dig?

En uddannelse fra Rybners Tekniske Skole giver faglige kompetencer og færdigheder, som du kan være stolt af. Et fag, der gør det muligt at gøre en forskel for andre og for dig selv.

Uddannelsen er konstrueret, så opgaver og indhold direkte afspejler efterspørgslen i erhvervslivet, for Rybners er tæt på erhvervslivet.

Det betyder, at du som elev er garanteret en uddannelse, der kan bruges til noget, og som er forberedt til fremtiden.