Nyheder

Konservatoriestuderende smittede elever med musikglæde

Eleverne har på forhånd kort stiftet bekendtskab med nummeret, og med hjælp og vejledning fra de konservatoriestuderende bygger de stille og roligt nummeret op.

- Vi går alle på 2. år og er ved at lære at undervise i sammenspil, så det er fedt at komme ud i real life, konstaterer Jens Bønderup. Han spiller primært bas, men de studerende skal kunne begå sig på flere instrumenter, når de skal ud og undervise.

- Jeg vil gerne undervise på efterskoler og ungdomsskoler, når jeg er færdiguddannet, men allerhelst vil jeg selvfølgelig bare gerne ud at spille, siger han med et stort smil.

Og glæden ved at spille sammen i et band ser ud til at smitte af på musikeleverne fra Rybners. De koncentrerer sig om de mange facetter, som der skal være styr på.

Ved spisefrikvarterets start bliver alle interesserede elever inviteret indenfor i musiklokalet - i det omfang der er plads naturligvis - for at opleve musikelevernes version af You Learn. Der er fuldt hus og klapsalver til eleverne.

For dem, der ikke fik en tilhørerplads denne gang, er der to chancer mere, nemlig de to kommende mandage ved spisefrikvarterets start, hvor henholdsvis 3.k MuA og igen 2.k MuA spiller et nummer efter at have øvet med en gruppe konservatoriestuderende.

DSC_0682-lille.jpgEleverne virkede glade for at prøve at blive undervist af ligesindede musikere fra musikmiljøet i byen.

DSC_0684-lille.jpg

DSC_0686-lille.jpg