Nyheder

Mylenberg, Fuglede og Nørmark gæster Rybners Gymnasium

I dag besøgte Troels Mylenberg - en flittigt benyttet kommentator, mediekritiker, debattør og ordstyrer - Rybners Gymnasium for at holde foredrag for 3. årseleverne på Rybners Handelsgymnasium.

Mylenbergs foredrag fokuserede på journalistikkens demokratiske funktion og den etiske dimension og lagde op til debat om mediernes rolle i samfundet.

I næste uge går Mads Fuglede på scenen. Den meget anvendte USA-analytiker og -kommentator vil i sit foredrag analysere, hvordan nye prioriteter i amerikansk udenrigspolitik handler om at forlade Europa for at drage til Asien.

”De mærkelige danskere” er titlen på antropolog Dennis Nørmarks foredrag. Som forfatter til blandt andet den anmelderroste ”Det virkelige menneske” om menneskets grundlæggende natur og ”Kulturforståelse for stenalderhjerner” om vores kulturforskelle er han kendt som en dygtig videnskabsformidler uden angst for at popularisere sit fagområde. Hans foredrag vil tage udgangspunkt i sidstnævnte bog.

Det Internationale Område (DIO)
Det Internationale Område (DIO) er et undervisningsforløb og eksamensprojekt med fokus på fagene dansk, fremmedsprog, samtidshistorie og international økonomi.

Det internationale perspektiv er centralt i undervisningen i DIO, og emnet i 2017 er grænser. Eleverne arbejder med udviklingen i menneskesyn, værdigrundlag og samfundsøkonomiske forhold, og de anvender teori og metode fra de involverede fag.

 DSC_0448 - Kopi.JPG

DSC_0432 - Kopi.JPG