Nyheder

Nye tilmeldingstal viser en stigning

Overgangen fra folkeskolens 9. og 10. klasser til erhvervsuddannelserne er med 316 elever på niveau med 2018, men vi ser et positiv løft i tilmeldingerne fra vokseneleverne, som er steget fra 64 til 136 elever.

Tilmeldingerne er samlet steget fra 391 til 449 elever målt mod samme tidspunkt i 2018.

”Vi er generelt meget tilfredse med optaget”, siger direktør for Erhvervsuddannelserne Lars Katzmann, og tilføjer, at ”vi er meget tilfredse med udviklingen og stolte af at kunne fastholde den markante fremgang for tilmeldingerne fra folkeskolen i 2018 samt at vise en fremgang i optaget af de voksne elever”.

Der er stadig mulighed for at tilmelde sig frem til august på alle vores uddannelser, og der er med den store mangel på faglært arbejdskraft praktikpladsgaranti på næsten alle uddannelser.

Rybners arbejder som noget nyt med, at få elever som har en studentereksamen ind på de faglærte uddannelser.

Der gives merit for de fag, der er gennemført på gymnasiet, så eleverne kun skal bruge 10 uger inden de ansættes med løn i praktikpladserne. Dette udbydes på elektriker- , smede- og tømreruddannelsen samt på Handelsskolen.

Der er allerede opstart 1.april og igen til oktober 2019.