Nyheder

Nyt samarbejde skal synliggøre smedelærlinges fremtidsmuligheder

- Vi har valgt at flytte to skoledage over på universitetet, fordi vi gerne vil vise vores lærlinge, at det kan være en reel karrierevej efter svendebrevet eller senere, siger Jørgen Thyrsting, Afdelingsleder, Rybners Tekniske Skole og fortsætter:

- I dag er en erhvervsuddannelse som smed ikke ensbetydende med, at man nødvendigvis kan og vil fortsætte som smed resten af ens arbejdsliv. Til gengæld er uddannelsen et solidt fundament, man kan vælge at bygge videre på, hvis man har ambitioner som for eksempel maskiningeniør.

Skolemesterskab (1)

På campen vil den kommende leder af Division for Structural and Offshore Engineering, Søren Heide Lambertsen på baggrund af sin Ph.D. fortælle om forskning i metaltræthed og tage lærlingene med ned i universitetets nye laboratorier, for at teste med de nye faciliter. Det er nuværende studerende på Aalborg Universitet Esbjergs maskiningeniøruddannelse, der står for at vejlede lærlingene omkring opgaveløsningen.

Læs videre i Esbjerg
På Aalborg Universitet Esbjerg skal campen tjene til at synliggøre og afmystificere universitetsuddannelser over for dem, der har en erhvervsuddannede.

- Selvom man måske har arbejdet som håndværker et par år og er etableret med hus og familie, skal det ikke være nogen hindring for, at man kan læse videre, siger Søren Heide Lambertsen.

- Det er vigtigt, at vores lokale erhvervsuddannede er klar over, at man ikke nødvendigvis skal til Aarhus eller København for at læse videre, men at der er rigtig mange muligheder også for dem her i Esbjerg.

Arrangørerne håber at samarbejdet vil kunne gentages de kommende år