Nyheder

Revygodter på HTX

DSC_0046-mlstor.jpg

Næste år fylder revyen rundt. Så har den 20. års jubilæum. Aftenen starter med fællesspisning i Teknodromen for elever, lærere og forældre, og efter forretten går revy-løjerne i gang.

- Selvfølgelig bliver det godt, konstaterer Mette Sørensen fra 3B med stor overbevisning i stemmen. Hun er en af de ni medvirkende skuespillere, der ser frem til at levere punchlines og mere eller mindre gakkede optrædener for det forventningsfulde publikum. Holdet har gennem flere måneder mødtes hver torsdag for at øve i et par timer.

- Det er første gang, jeg er med. De andre år har jeg ikke følt, jeg havde overskud på grund af lektier og opgaver, men i år skulle det så være, fortæller Mette, der også har været med til at skrive manuskriptet.

- Vi kommer omkring lærere, der har foretaget sig sjove ting i vores hverdag, og så er der noget om en studietur, der bød på lidt spøjse indslag, beretter Mette uden at ville komme nærmere ind på, hvad det drejer sig om.

Ud over skuespillerne består revyholdet af to lydmænd, en scenemester, en sufflør og en kulisse-ansvarlig.

- Vi hjælper alle hinanden - for eksempel med at male kulisser, siger Mette.

Hvad deres fælles indsats munder ud i, vil blive afsløret på fredag, den 31. marts, omkring kl. 19.15, når revyen går i gang.

DSC_0129mlstor.jpg

DSC_0137mlstor.jpg