Nyheder

Rybners Gymnasium er nu Team Danmark Uddannelsespartner

I øjeblikket går der over 100 eliteidrætsudøvere på Rybners Gymnasium: Nogle er Team Danmark-elever, andre er tilknyttet Esbjerg Ordningen og 17 elever går på Rybners Gymnasiums nyetablerede Idrætslinje.

Nu kan Rybners Gymnasium også kalde sig Team Danmark Uddannelsespartner, en titel kun 24 øvrige ungdomsuddannelsesinstitutioner i Danmark besidder.

hjemmeside2.jpg

For at blive godkendt som uddannelsespartner, skal skolen opfylde en lang række krav vedrørende deres eliteidrætselever, da formålet er at eleverne skal have de bedste muligheder for, at dyrke deres idræt på højt niveau, alt imens de tager sig en ungdomsuddannelse.

Rybners Gymnasium skal blandt andet tilbyde eliteidrætseleverne en 4-årig stx-, hhx- og htx-uddannelse samt give eleverne plads til morgentræning, aftale individuelle afleveringsfrister og supplere med ekstra undervisning.     

Lars Henry Andersen, rektor på Rybners Gymnasium, er yderst tilfreds med godkendelsen:

- Vi har i mange år givet vores stigende antal eliteidrætselever rigtig gode vilkår og muligheder for at skabe de bedste resultater i skolen – såvel som i deres sport. Godkendelsen som uddannelsespartner er en blåstempling af vores arbejde for, at få både Esbjerg- og Team Danmark ordningen forankret på Rybners Gymnasium. 

hjemmeside3.jpg