Nyheder

Stoleprojekt udstilles hos Ingvard Christensen

Eleverne fra 2.C og 2.G, der går på studieretningen "Teknologi, design og innovation", præsenterede i sidste uge kreativt og innovativt stoledesign ved en mundtlig terminsprøve.

Siden uge 2 har de arbejdet med at designe stole opdelt i tre kategorier: "udendørs stole", "indendørs stole til private hjem" og "stole til institutioner". De arbejdede med stoleprojektet i grupper og skulle bygge en model af stolen i htx-værkstederne i forholdet 1:4, men i valgfrit materiale. Modellen skulle ikke nødvendigvis fungere, men blot vise formen.

- Her er tale om, at vi designer siddemøbler i bred forstand, hvilket betyder, at også sofaer, bænke, taburetter og så videre er omfattet af det flerfaglige forløb. Vi har været igennem en række faser - fra idéudvikling og inspirationsbesøg hos Ingvard Christensen over skitsetegning til rentegning og computertegning, fortæller underviser Claus Ishøj.

Det var hans kollega, Ingrid Christensen, der fik udstillingsaftalen i stand, da eleverne var på inspirationsbesøg i møbelhuset.

Udstillingen kan ses ugen ud.

img_0168-lille.jpg

img_0172-lille.jpg

img_0176-lille.jpg