Nyheder

Street art på gymnasiet

De to billedkunsthold på 1. årgang har netop været igennem et street art-forløb, og elevernes egen kunst hænger nu rundt omkring på gymnasiet.

- Formålet med street art er kort fortalt at få folk til at stoppe op, tænke, åbne øjnene og undre sig, grine eller reagere på andre måder – og kunsten er for det meste opført uden tilladelse, siger underviser Anne Christiansen og fortsætter:

- Street art er derfor ofte lavet af materialer, der virker overraskende i gadebilledet eller med hurtige teknikker, så kunstnerne kan skynde sig væk, inden de bliver opdaget.

hjemmeside3.jpg

hjemmeside6.jpg

Og man må sige, at eleverne har taget nogle sjove og anderledes materialer i brug. Eleverne har både lavet perleplader, fingerstrik, tegnet og malet og skrevet poesi. Og det synes eleverne har været sjovt:

- Jeg kan godt lide at tegne og gør det også derhjemme. Street art er ikke lige noget jeg har stiftet bekendtskab med før - så det er spændende at få lov til at prøve, siger Simon Baslund fra 1a. 

 simon.jpg

hjemmeside5.jpg

- Jeg laver en forsimplet stencil af Mona Lisa, der vil stå i kontrast til det ellers meget komplekse maleri. Mona Lisa er jo et kunstværk af meget høj værdi, så den værdi vil jeg gerne bringe videre til andre, forklarer Louise Eghoff fra 1a, da hun fortæller om sin street art.

Gadekunsthjemmeside1.jpg
Louises Mona Lisa-stencil kan nu ses hænge på væggen ved siden af
gymnasiets mere traditionelle kunst.