Nyheder

Gymnasieelever overværede en kropslig fortælling om krige og guder

De tre meget udtryksfulde skuespillere dækker til sammen de mere end 30 roller, både dødelige og guder, som Pallas Athene og Zeus, jordiske liflige ungmøer, fra strålende helte over stolte konger og benede præster til et helt kobbel af guder og gudinder.

Skuespillerne kastede  sig ud i at levendegøre dette episke værk på en times tid, fortalt med et stort kropsligt udtryk, så Iliaden fremstod både kropslig, sjov og elegant. Forestillingen blev spillet i to omgange, og publikums reaktion og respons var meget positiv.

DSC_1684 kopi.jpg

Eleverne fra det almene gymnasium har arbejdet med uddrag fra Iliaden i oldtidskundskab, og kommer til at viderebearbejde det, de oplevede under forestillingen.

Iliaden er oprindeligt nedskrevet af den gamle, græske sangdigter, Homer. Helt kort fortalt, så er prins Paris af Troja stukket af med grækernes skønne Helene – den smukkeste kvinde i verden. Så grækerne samler en kæmpe hær og drager til Troja for at vinde hende tilbage – og i samme ombæring tilintetgøre Troja. Det bliver en vældig krig om noget så flygtigt som skønhed. Iliaden handler om denne krig, men den handler især om den vrede, der optænder den vidunderlige helt Achilleus. En vrede, der er helt og aldeles utæmmelig.

Se flere billeder og en lille film på gymnasiets Facebook-side.

DSC_1688 kopi.jpg

Høj kopi.jpg