Nyheder

Unikt samarbejde mellem ESAB og KursusCenter Vest

Rybners Kursuscenter sikrer, at skolen altid kan tilbyde uddannelse i det nyeste udstyr inden for svejsning, da ESAB løbende vil udskifte svejseværkerne til de nyeste modeller. ESAB får til gengæld et udstillingsvindue, hvor virksomheden til hver en tid kan tage kunder med for at demonstrere sine anlæg samt få hjælp fra skolen til at prøve nye funktioner af. Svejseværkerne skal fungere som et udstillingsvindue for ESAB.

esab2.jpg
Karsten Jensen er afdelingsleder for svejsecentret, og han sætter pris på det udvidede samarbejde med ESAB, som betyder, at kursister kommer til at svejse med det nyeste udstyr. 

Siden Rybners Kursuscenter for otte år siden, som den eneste uddannelsesinstitution i Danmark, investerede i en pulverkran samt en pulvertraktor, så der kan undervises i svejsning på svære emner, har ESAB og kursuscentret arbejdet sammen om at ESAB kunne tage kunder med for at demonstrere pulverkranen, oplyser salgskonsulent Michael Jensen fra ESAB.

- Det har været en stor fordel for os, at vi har kunnet demonstrere pulverkranen for vores kunder, så vi er glade for, at vi fremover også kan fremvise og demonstrere mere almindelige svejseværk på KursusCenter Vest, fortæller salgskonsulent Michael Jensen fra ESAB.

Tidssvarende teknologi
Brian Brunhøj Jørgensen, som er leder af svejseafdelingen på Rybners Kursuscenter, er meget glad for de muligheder, som samarbejdet giver.

- Vi har altid gået meget op i, at kunne tilbyde uddannelse i tidssvarende teknologi inden for svejsning. Med aftalen her sikrer vi, at vi vil have den nyeste teknologi hele tiden. Dermed vil flere virksomheder kunne få gavn af kurser hos os, og det vil fastslå vores position som en af Danmarks førende svejseskoler, siger Brian Brunhøj Jørgensen.

esab1.jpg
De nye svejseværk er taget i brug.