Nyheder

EUX-tømrere fejrer to uddannelser på én gang

Det har været fire hårde år for 12 unge mænd. I løbet af den tid har de både taget en gymnasial- og en tømreruddannelse.  

Og det har de gjort rigtig godt. To af svendeprøverne blev antaget med sølv (et gennemsnit på både den praktiske udførelse og den mundtlige eksamen på over 11,6). En fik bronze (et gennemsnit over 11 og karakteren 12 i den praktiske prøve). Og fire blev antaget med ros (et gennemsnit på mindst 9,5 – og mindst karakteren 10 i den praktiske prøve).

Vil læse til ingeniør
I denne uge gik de op til sidste eksamen, fik hue på hovedet og eksamenbevis i hånden og kunne fejre det hele til dimission på Rybners Tekniske Skole.

- Nu skal jeg ud og nyde det, og så skal jeg arbejde to måneder ved min mester, før jeg holder svendegilde i slutningen af august. Så skal jeg tre uger til USA. Derefter vil jeg finde arbejde igen, og så begynder jeg på ingeniørstudiet, fortæller Nicolai Stausholm, som vil være bygningsingeniør.

web Nicolai.jpg
Nicolai Stausholm vil arbejde som tømrer i et år, før han til næste år vil begynde at læse til bygningsingeniør. 

Han er glad for at han har fået den praktiske del med. Det vil han få gavn af på ingeniørstudiet. Men det har også krævet et stort stykke arbejde.

- Vi fik at vide, at det ville være rigtig hårdt. Men jeg synes vores lærere har været rigtig gode. Selv om vi er 12 drenge i 20’erne har de været gode til at gøre miljøet i klassen godt. Men det kræver noget arbejde i form af lektier.

web fb3.jpg
Hyggelig dimission på Rybners Tekniske Skole

Klassens kammerat
Til dimissionen på Rybners Tekniske Skole kårede 3F klassens kammerat. Det blev Lasse Olofson, som er udlært ved Carton Byg.

Særlig flot resultat
Dansk Byggeri kårede en svendeprøve, som var udført med særligt flot håndværk, til Jacob Thue Schrøder, som er udlært ved Drøhse – Tømrer & Snedker.

Gode repræsentanter
Faglæreren fra Rybners Tekniske Skole, Flemming Nicolai Jensen, kårede to, som er gode repræsentanter for håndværket. Martin Skovby, udlært ved Tømrerfirmaet Søren Hansen og Martin Kristensen, som er udlært ved Rybners.

web EUX-studenter.jpg
De færdige EUX Tømrere:

  • Martin Skovby, tømrerfirmaet Søren Hansen, sølv
  • Lasse Sørensen, Rybners, ros
  • Lasse Olofsen, Carton Byg, ros
  • Sebastian Wilton Dueholm, Tømrer- og Snedkerfirmaet Jensen & Jensen
  • Søren Svend Neergaard, Teglgårdens Tømrer og Snedker
  • Martin Kristensen, Rybners
  • Jannick Christensen, LB Byg, Skodborg, ros
  • Tobias Emborg Sadova, Kaj Buhl, ros
  • Kasper Gudsø Jantzen, Finn Christensen, Bonze
  • Jacob Thue Schrøder, Drøhse – Tømrer & Snedker, sølv
  • Kasper Bekker Olsen, Roesgaard Byg
  • Nicolai Riis Stausholm, Tømrer & Snedkerfirma Øllgaard

Se flere billeder fra dimissionen på Facebook

web fb4.jpg