OBS! Den version af Internet Explorer, du benytter, er forældet. Vi anbefaler, du gør brug af en nyere browser, så du får den fulde oplevelse, når du besøger Rybners.dk

Student 2024

 

Kære afgangselever på Rybners Gymnasier. I skal fejres!

Til sommer springer I ud som studenter, og vi ved, at I og jeres familier gerne vil i gang med planlægningen. Derfor opdaterer vi denne side løbende med information om de arrangementer, I kan glæde jer til.

BEGIVENHEDER I FORBINDELSE MED STUDENTERTIDEN 

Rybners Gymnasier fejrer jer

STX, HHX og HTX

Huebegivenheder

Mandag d. 24., tirsdag d. 25. og onsdag d. 26. juni


HTX

Studenterbrunch 

Torsdag d. 27. juni - kl. 10-11 (Kantinen på Spangsbjerg Møllevej)


STX, HHX og HTX

Dimission

Fredag d. 28. juni

Huebegivenheder 

Den sidste eksamen

Huebegivenheder på STX, HHX og HTX 

Huebegivenheder på STX / Alment Gymnasium og HHX / Handelsgymnasium

Den 24., 25. og 26. juni springer studenterne ud på Rybners STX og HHX i Grådybet.

Når I har afsluttet jeres sidste eksamen på gymnasiet, vil mange af jer gerne fejre det med familie og venner. Fejringen starter udenfor ved gymnasiets hovedindgang, hvor vi har pyntet op med rød løber og flag. Her får I jeres studenterhuer på, hvorefter I kan fortsætte fejringen i det grønne område ved siden af gymnasiet. Vi har opstillet borde og bænke, pyntet med flag og blomster.

OBS - Vi frabeder os brug af konfettirør til huebegivenhederne!

I tilfælde af regn: Hvis det skulle regne flytter vi fejringen ind i gymnasiets kantine, hvor familie og venner skal vente på jer til I er færdige med jeres eksamen.

I springer ud som studenter tirsdag d. 25. juni og onsdag d. 26. juni, og her afholder vi huebegivenheder.

Når I har afsluttet jeres sidste eksamen, har I mulighed for at fejre det med familie og venner i fællesområdet på 1. sal, hvor vi har opstillet borde og pyntet op med flag. Her kan I få jeres studenterhuer på, så der er ro ved eksamenslokalerne.
Det er dog tilladt, at en enkelt pårørende venter ved eksamenslokalet.

OBS - Vi frabeder brug af konfettirør til huebegivenhederne af hensyn til naturen. 

Nej tak
til konfettirør!

Dimission

Dimissioner på STX, HHX og HTX

Dimission på STX og HHX 

Vi glæder os til dimission af årets studenter på STX og HHX fredag d. 28. juni - kl. 08.45

Hver elev må max medtage 2 gæster.

Program:

  • Velkomst
  • Musikalske indslag
  • Gæstetaler
  • Legatoverrækkelser
  • Elevtale v. Årets Student
  • Musikalsk indslag
  • Dimissionstale v. rektor Niels Chrestensen Hviid

Studenterne sidder klassevis forrest i aulaen. 

Efterfølgende: 

  • Kl. 10.00 - Studenter og gæster fordeler sig dernæst ud i klasserne, hvor eksamensbeviserne vil blive overrakt og der vil blive skålet i et glas bobler.
  • Kl. 11.15 - Fællesfoto og derefter fælles optog mod Esbjerg Torv.
  • Kl. 12.00 - Dans om hesten på Torvet.


Alle studenter skal stå klar kl. 08.45, så kom i god tid.
HHX går ind fra Østergade (v/administrationen) og STX fra lærerværelset.

 

Dimission på HTX

Vi inviterer til dimission i Teknodromen fredag d. 28. juni - kl. 09.30 – 11.30. I må hver tage to gæster med til arrangementet. Til dimission bliver I kaldt op efter fornavn, og I skal sidde klassevis.

Program for dimission: 

  • Velkomst
  • Dimissionstale v. rektor Karen Munk Rasmussen
  • Elevtale 
  • Uddeling af beviser
  • Legatoverrækkelser

Vi byder på bobler og lidt godt til ganen efter det formelle program.

Kl 12.00 - Dans om hesten på Torvet i Esbjerg.

En tid du aldrig glemmer

Rybners Gymnasier

På Rybners Gymnasier er undervisningen moderne og projektorienteret. Du får dygtige undervisere, der interesserer sig for dig, og du bliver en del af et studiemiljø med plads til fællesskab, faglig udvikling, fester og arrangementer.

Sådan er det at være elev på:

Rybners Almene Gymnasium / STX

Rybners Handelsgymnasium / HHX

Rybners Tekniske Gymnasium / HTX

keyboard_arrow_up