Nyheder

Besøg fra tidligere østtysker

Børn og unge blev organiseret i ungdomsorganisationer, der var ”frivillig tvang”, som Katrin udtrykte det. Var man ikke med der, blev man nægtet fx at studere videre, og hverdagen blev i det hele taget gjort mere besværlig fra statens side.

De østtyske borgere sultede ikke, for der var ikke som sådan mangel på fødevarer. Det var bare ikke alt, man kunne få hele tiden, så østtyskerne lærte at stå i kø, når varerne så var der. De varer, man kunne købe, blev produceret i de tidligere østbloklande. Vestvarer kunne kun købes i bestemte supermarkeder og kun for vestlig valuta. Da muren faldt, blev supermarkederne med ét forvandlet til et farveorgie i modsætning til tidligere, hvor produkterne havde emballage i de typiske brune og grå DDR-nuancer. Særligt sjældne var tropiske frugter som fx banan, ananas, appelsin og kiwi.

Det hemmelige østtyske politi, Stasi, spillede en altoverskyggende rolle med overvågning af borgerne. Men det værste for den almindelige borger var de uofficielle medarbejdere, der arbejdede for Stasi, fordi man aldrig vidste, hvem man kunne stole på, og som Katrin sagde, gjaldt det både blandt venner og familie…

Ikke-navngivet-1.jpgIMG_0364.JPG

Katrin fortalte også, at det ikke var muligt at rejse frit til andre lande, og det var en kilde til stor frustration blandt især de unge østtyskere, som havde stor lyst til at opleve verden. 

Katrin viste gamle DDR-identitetspapirer og den ansøgning på en bil, som hun søgte om, da hun blev 18 år i 1983. Ventetiden på en bil var ca. 12 år, så derfor var det med at søge, så snart man blev myndig. Bilen nåede hun dog aldrig at få, da muren faldt inden, nemlig i 1989.

Det var en spændende snak, og tyskeleverne lyttede interesseret og benyttede også muligheden til at stille spørgsmål til Katrin, for det er jo ikke hver dag, at man har mulighed for at spørge en, som rent faktisk har levet i DDR.

Ikke-navngivet-3.jpg

IMG_0371.JPG