Nyheder

Danmark Spiste Sammen i en fyldt aula på Rybners

Formålet med spisearrangementerne er at gøre det lettere at møde nye mennesker og at invitere til samvær og fællesskab. Målet er at komme ud i enhver krog af Danmark - på tværs af generationer og kulturer.

Det var Esbjerg Kommunes eget køkken, der havde sammensat menuen til Danmark Spiser Sammen på Rybners. Børnene kunne prøve ansigtsmaling, spille bold i gymnastiksalen og lave snobrød med spejderne udenfor, mens Mads Steffensen, manden bag P3-radioprogrammet Mads og Monopolet, sørgede for god underholdning inde i aulaen.

Gymnasiets elevrådformand, Karoline Katzmann, var med i det lokale panel, da der blev diskuteret dilemmaer, som fik tilhørerne til at spidse ører. Også rektor Lars Henry Andersen bakkede sammen med sin hustru op om det vellykkede arrangement.

Se flere fotos på Facebook.

IMG_1288-web.jpg

IMG_1386-web.jpg

IMG_1350-web.jpg